Bag om Vestjylland Af Peter Hovmand
Vestjylland har altid været tæt forbundet med havet, nogle gange lidt for tæt, når der var stormflod og Vesterhavet ikke helt blidt omfavnede ryggen af Jylland. Tidligere var fiskeriet det altdominerende erhverv, og det fylder stadigvæk lidt i folks bevidsthed, men nu er der også andet der skal fiskes op fra havets bund, nemlig olien der gemmer sig 200 km længere ude vestpå. Nu gengælder vestjyderne havets favntag, godt hjulpet af de store oliefirmaer, og det hjælper alt sammen til at få økonomien til at køre rundt.
Via Nordsøen har Vestjylland haft en naturlig, tæt forbindelse til Færørerne, Grønland, Storbritannien og Holland. Før i tiden var det især havet der var den store færdselsåre i den vestlige verden. Hovedbyen, Esbjerg har i sine blot 140 år ændret sig gevaldigt fra at være en havne- og fiskeriby til også at være lidt af en olieby med masser af offshorefirmaer og industri med de udfordringer og goder det indebærer. Den hurtige udvikling af sat sit præg på hele regionen. De omskiftelige krav har ført til en særlig iværksættertrang og arbejdsomhed som også turisterne nyder godt af. Vestjylland lever selvfølgelig ikke længere blot af havet og landbruget, men også af den moderne industri - og den voksende turisme, hvoraf danskere nu udgør halvdelen. Den særlige vestjyske natur og alle de muligheder der findes her, har i høj grad været med til at danskerne har genopdaget deres eget land som et ferieland.
Fakta om Vestjylland Vestjylland syd for Limfjorden strækker sig over 200 km i lige linje fra Thyborøn til Tønder. Derimellem ligger blot to større byer, Holstebro (33.500 indbyggere) i nord og Esbjerg (70.900) i vest, men til gengæld findes her en meget alsidig natur, lige fra plantagerne inde i landet til klitheden tættere på kysten, fra de gamle fjorde der nu er beskyttet af diger i nord til øerne i Vadehavet i syd, og ikke mindst de fantastiske sandstrande langs store dele af Vestkysten.
ÅBNE OG NYSGERRIGE FOLK Mange folk ville uden bedre vidende opfatte Vestjylland som en del af "det mørke Jylland," men de kunne ikke tage mere fejl. Godt nok er Vestjylland et såkaldt udkantsområde, der ikke automatisk nyder godt af den vækst der er omkring storbyerne Aalborg, Århus, Odense og København, men Vestjylland har faktisk altid kunnet klare sig selv. Esbjerg er f.eks. stadigvæk en af de vigtigste havnebyer i Danmark. Selvfølgelig, kunne man sige, beliggenheden er optimal i forhold til nabolandene mod vest, men det er nu heller ikke et tilfælde at man har placeret Esbjerg Havn her. Der kører fortsat rigtig mange lastbiler frem og tilbage hver eneste dag, de fleste med containere, andre med udstyr til boreplatformene længere ude i Nordsøen. Desuden er der også bilfærgerne til Harwich i England. Fiskeriet fylder ikke så meget længere, men der er stadigvæk en særlig respekt omkring erhvervet. Faktisk er der en dyb respekt for håndværk i det hele taget, en respekt som desværre er ved at gå tabt i mange af de større byer.
MANGE MULIGHEDER Både indbyggerne og turisterne i Vestjylland har rigtig mange fritidsaktiviteter at vælge imellem efter fyraften. Ud over smukke gå- og cykelture i naturen, er der unikke muligheder for kano- og kajaksejlads på de store åer, og ikke mindst sejlads, windsurfing og badning i Vesterhavet i sommerhalvåret. Desuden byder flere byer på anderledes tilbud som vikingemuseer, fiskerimuseer, kulturelle begivenheder og diverse forlystelser. Vestjylland rummer en ganske særlig charme, og antallet af officielle ferieovernatninger i området nærmer sig 7 millioner om året. Turismen i den nordlige del af Europa burde være i vækst, og med den globale opvarmning in mente fortsætter den nok et godt stykke tid fremover.
Fremtiden Indbyggertallet i Vestjylland er stagnerende, flere steder faldende, med en stadig tilstrømning til de større byer. Det er en normal udvikling i et udkantsområde, og det er ikke i sig selv et godt tegn for regionens fremtid. Der er taget flere initiativer for at vende udviklingen, ikke mindst en satsning på flere uddannelsesinstitutioner (f.eks. er der kommet en del af Syddansk Universitet i Esbjerg) og på flere store kulturinstitutioner (ikke mindst Esbjerg Kunstmuseum, Musikhuset af Utzon og Vestjysk Musikkonservatorium). Men arbejdspladserne forsvinder fortsat, og det er jo nok så afgørende for udviklingen. En mulighed er at satse endnu mere på turismen. I forhold til kysterne i Frankrig og Spanien er Vestkysten trods alt endnu en eksotisk, kun halvt udnyttet perle. F.eks. er de færreste klar over at man her kan finde nogle af verdens allerbedste surferområder.
FODBOLD & FINKULTUR I den permanente samling på Esbjerg Kunstmuseum findes et maleri af Michael Kvium som kan vække en vis genklang hos mange danskere. Det forestiller en nøgen, halvfed mand - alene ude i skoven. Det er et frastødende syn, men manden vækker i sin ensomhed alligevel en hvis sympati. Om ikke andet stiller det de klassiske skønhedsidealer til diskussion, og det er en diskussion der er svær at undgå - om man vil det eller ej.
Rådne grise En af Kvium mere provokerende kolleger er Christian Lemmerz der blev kendt for sin udstilling af rådnende svinekroppe på Esbjerg Kunstmuseum i 1994. Denne udstilling startede flere diskussioner, nogle relateret til det både historisk - og biologisk set nære forhold mellem mennesker og grise. Husk på at mennesket faktisk har omkring 90 % af sine gener til fælles med grisen. I fremtiden vil der givetvis blive produceret ”menneskelige” organer i grise til brug i livsvigtige operationer. Samtidig bliver der spist op mod 100 millioner tons svinekød om året (halvdelen af det i Kina), og i Danmark alene bliver der produceret over 25 millioner grise hvert eneste år – primært til eksport. De danske grise skaber årligt en omsætning på over 30 milliarder kr. Emnet er i høj grad relevant for Vestjylland og Esbjerg, hvor både produktion og eksport af svinekød betyder en hel del. Lemmerz’ udstilling blev i sin tid et tilløbsstykke og et diskussionsemne i hele landet, og det kan da godt være at salget af svinekoteletter stagnerede for en periode, men der er ingen der skal tage flæskestegen af menuen her i landet, især ikke i Vestjylland, hvor man sætter stor pris på også at spise andet end fisk.
Fodbold I hvor høj grad rådne grise udstillet på et museum siger noget om mennesket kan også diskuteres. Men til daglig er kulturlivet i Vestjylland i høj grad præget af fodbold, en ting som mange vestjyder elsker at samles omkring, gerne over en kold øl og måske en pølse lavet af billige griserester fra slagterierne. Hvis den lokale klub spiller, har man mulighed for at se lokalpatriotismen folde sig ud i fuld størrelse. Stemningen er som regel ganske god, især hvis klubben vinder, for så bliver det helt sikkert en god aften.
Den kritiske sans Der er i Vestjylland en sund skepsis over for det etablerede, især alt det fra hovedstaden, København. I perioder har alt udefrakommende skulle passe på med at føre sig for langt frem, og sådan er det vel til dels stadigvæk. Men der ligger også en dyb nysgerrighed i befolkningen, både hos de unge og de gamle. Her snakker man gerne med fremmede, når bare de tager det lidt med ro. Den slags åbenhed, blandet med en naturlig nysgerrighed og hjælpsomhed, savner man tit i storbyer som København. Måske går denne nysgerrighed i arv fra de gamle sømænd der vel som noget naturligt var draget af det fremmede.
Gang i kunsten Der gang i kulturen og kunsten mange steder i Vestjylland. Der er de forskellige kunsthåndværk (ofte relateret til søfart eller den gamle vikingekultur). Men der er også den finere kunst på museerne. F.eks. viser Fanø Kunstmuseum klassiske fanømalere som Julius Exner og C. F. Sørensen, mens Ribe Kunstmuseum har en meget fin samling af dansk kunst fra 1700-tallet og frem med værker af bl.a. Thorvaldsen, Eckersberg, Købke og Marstrand. I Danmark er der ikke nødvendigvis en modsætning mellem finkulturen og massekulturen. Fodbold bryder utvivlsomt alle skel, men det er den klassiske kunst efterhånden også begyndt at gøre. Der er ikke noget der er for fint for en moderne vestjyde. Og dog! Det skal helst ikke være for selvhøjtideligt –det til gengæld gerne rumme en god portion selvironi.
Musikken I weekenden er det i de større byer i Vestjylland ikke svært ved at finde steder med live musik. Det i sig selv er faktisk lidt specielt i et land som Danmark, hvor folk primært går i byen for at snakke med vennerne. I Vestjylland er især musikere med forståelse for det tilbagetrukne, jyske sindelag i høj kurs. Således bliver musikere som f.eks. Johnny Madsen og Steffen Brandt altid modtaget med en hvis begejstring når de kommer til byen. Johnny Madsen er en ægte vestjyde, født i Thyborøn og nu bosiddende på Fanø. Hans sange er præget af blues og fandenivoldske, lettere surrealistiske tekster:
På en rasteplads i Kassel trak en mamma rundt med en muttis klukke kinder Violinen var den samme som vi snød i fjord Og Speedy Gonzales spillede Honkitong på en veranda vendt mod øst Ja blodet i hans årer flød stille mod den spanske kyst
Det er sommer - og uden for sæsonen, folk de danser og danser og danser Det er sommer - og uden for sæsonen, og de smiler og griner og smiler Det er sommer - og uden for sæsonen, hulabula vi elsker coca cola Det er sommer - og uden for sæsonen
- Uddrag fra albummet og sangen ’Uden for sæsonen’ (1988)
Teksten afslører en drømmerisk udlængsel som er ret typisk i Vestjylland, men som vel også er ret genkendelig for de fleste mennesker med hang til at rejse.
ØL, SNAPS & FISK Det vestjyske middagsbord byder stadigvæk på gode, nærende retter som f.eks. røget laks eller hvidfisk, utallige former for velsmagende sild og mere specielle retter som tørret fisk og stegt bakskuld (tørret, røget og let saltet ising). Sådan noget som bakskuld er ikke længere hverdagskost, men en forholdsvis dyr specialitet de lokale nyder til et festligt frokostmåltid – gerne med en lille skarp til.
FESTLIG FROKOST På en restauration som f.eks. Sand’s på Skolegade i Esbjerg kan man med fordel prøve deres bakskuld til forret. Den smager himmelsk, men pas på benene. En god snaps passer godt til, men det er ikke en nødvendighed. En anden god forret er røget laks godt med tilbehør til. I Vestjylland er der forskel på den røgede laks fra sted til sted, så det skader ikke at prøve sig frem. En god hovedret er stegt rødspætte med kartofler til. Det er noget andet end de fleste er vant til. Rødspætten er af højeste kvalitet, pænt stor og helt frisk. Ingen friture her! Mange af de store restauranter er af international standard, men vær ikke bange for de mindre, måske ikke helt så smarte steder tættere på havneområderne. Her får man som regel de mere oprindelige, enkle måltider, som de gamle fiskere stadigvæk vil have dem. Heldigvis er der her ofte også noget der falder i børnenes smag, hvem kan for eksempel ikke lide en fiskefilet med remoulade? Mange steder fås også rugbrødsmadder med højt belagt pålæg. De lokale havnearbejdere har jo brug for lidt ekstra brændstof til resten af dagen.
DET GODE MÅLTID Jyden er stærk og sej, siger man, men den lette adgang til sunde råvarer fra havet har ikke nødvendigvis gjort ham sundere end gennemsnittet af den danske befolkning. Den ældre generation har arbejdet hårdt, måske også lidt for hårdt. Mændenes arbejde på de store fiskekuttere og de første trawlere var ekstremt slidsomt. Og mange af kvindernes indgang til arbejdsmarkedet på fabrikkerne var både ensformigt og usundt for ryg og led. Det gode, robuste måltid sat sammen af hvad havet nu havde at byde på, var dengang dagens kærkomne belønning. Traditionen med det gode måltid er gået videre til næste generation, men arbejdet efter maskinernes fremmarch og den moderne effektivisering er ikke længere så krævende rent fysisk. Derfor har man i Vestjylland, ligesom i resten af den vestlige verden, nu også problemer med overvægt og manglende motion. Den fysiske træning er efterhånden noget der hører fritiden til, det tager bare tid at vænne sig til.
SUND MAD Det er vigtigt at spise godt, men det skal helst også være sundt. På Vestkysten er der gode muligheder for at finde det perfekte kompromis. Her er masser af fisk, og denne proteinrige spise er i sig selv slankekost, så længe man ikke propper sig med alt for mange kulhydrater i form af brød og pasta. Fisk som laks og hvidfisk er meget tilfredsstillende at spise, det skyldes ikke mindst at de indeholder meget naturligt fedtstof i form af fiskeolie, men i modsætning til andre former for animalsk fedtstof er det ganske sundt. Så det skader bestemt ikke med et ekstra stykke laks, hvis man vil have det lidt godt. Et vestjysk røgeri som Hjerting Laks sælger ferskrøget laks af høj kvalitet flere steder. Hjerting Laks er et godt eksempel på et familiefirma der har udviklet sig igennem flere generationer, og som nu klarer sig ganske godt med eksport til det kræsne italienske marked. I Italien bruger man røget laks i f.eks. pastaretter og sandwich.
LOKAL ØL Der er flere små lokalbryggerier i Vestjylland. Vestjyder elsker om nogen en god øl, men hvis det er prisen det kommer an på, vil de måske hellere have to normale øl end en enkelt lidt finere. Fanø har sit helt eget bryghus der laver fortræffelige specialøl. Ligeledes byder Ribe Bryghus på flere luksusøl, men prisen er måske lidt pebret. En væsentligt billigere Thy Pilsner er nu heller ikke til at kimse af. Prøv deres Porse Guld, en overraskende velsmagende øl, der ikke virker nær så stærk som den i virkeligheden er.
Historie
VIKINGER, FISKERE & VINDMØLLER Nu om dage står virksomheder som vindmølleproducenten Vestas og olie- og shippingfirmaet A. P. Møller – Mærsk centralt på arbejdsmarkedet i Vestjylland. De udnytter effektivt naturens ressourcer på hver deres måde – og de har bl.a. brug for stærke og hårdføre mænd som arbejdskraft. Den slags virksomheder synes at passe godt til den vestjyske arbejdskultur, præget af gamle fiskere, sømænd, landmænd og handelsmænd – om nogen vikingernes sande efterkommere.
Vikingernes herredømme En meget central del af Danmarks historie er netop Vikingetiden år 780-1050. I den periode blev nordiske krigere berygtede i hele Europa for deres blodige plyndringstogter. Især i England nød vikingerne godt af den svage kongemagt i området. Her plyndrede man i stort omfang de velhavende munkeklostre langt ind i landet, hvilket også har givet stof til flere skriftlige beretninger fra overlevende munke. I 850 begyndte vikingerne at bosætte sig i Nordengland, hvilket gav mulighed for større plyndringstogter i resten af landet. Med samlingen af Danmark, især under Gorm den Gamle i midten af 900-tallet, voksede vikingernes flåder. Og det lykkedes dem at få herredømme over store dele af England, et herredømme der holdt i mange år. Flere steder i Vestjylland kan man opleve den gamle vikingekultur, bl.a. i Bork Vikingehavn, som er en rekonstrueret vikingebosættelse med mange aktiviteter for de besøgende. Desuden er der Ribes Vikinger med en vikingehandelsplads med et vikingeskib forankret, og i nærheden findes Ribe Vikingecenter ved Lystrup, et frilandsmuseum med håndværkere der arbejder efter de gamle metoder.
Samlingen af Danmark Helt centralt står Gorm den Gamles samling af Danmark og efterfølgeren Harald Blåtands officielle kristning af landet omkring år 960. Således er Danmark et af verdens ældste kongedømmer, og den nuværende kongefamilie, ikke mindst Dronning Margrethe er i dag højt elsket og respekteret af folket for sit repræsentative arbejde for landet.
Reformationen Reformationen af den danske kirke i starten af 1500-tallet har haft stor betydning for hele landet, ikke mindst for de meget troende vestjyder. Den tyske munk, Martin Luthers grundlæggende tanke var at man ikke kunne blive frelst blot ved at give gaver eller penge til den katolske kirke, men kun ene og alene ved Guds nåde og tilgivelse i sig selv. En af hovedkræfterne bag reformationen i Danmark var præsten Hans Tausen, senere biskop i Ribe.
Tysk inspireret administration Efter utallige krige med sine nabolande, begyndte Danmark at stabilisere sig i løbet af 1600-tallet, ikke mindst ved hjælp af en fremvoksende, tysk inspireret administration, hvor vigtige borgere fik mere og mere indflydelse. Reformerne inden for landbruget og den øgede frihed til folket i 1700-tallet førte til økonomisk vækst i hele landet.
Krigene med England Desværre lå Danmark som en lus mellem to negle da Napoleon konfronterede England i starten af 1800-tallet. Det førte til englændernes beslaglæggelse af den danske flåde i København (på det tidspunkt en af de allerstørste i verden), og det efterfølgende bombardement af hovedstaden i 1807. På Strandingsmuseet St. George kan man se fund fra to engelske orlogsskibe der strandede i 1811. Her forsvandt 1.400 engelske soldater i bølgerne.
Tabet af Slesvig 1. Slesvigske Krig mod Tyskland brød ud i 1848 og sluttede med stort set uændret resultat i 1850, men 2. Slesvigske Krig i 1864 endte med et nederlag langs den danske kampstilling Dannevirke og ikke mindst ved byen Dybbøl. Over 4.000 danske soldater mistede livet på et halvt år, og det ud af en samlet befolkning på blot 2,6 millioner indbyggere. Nederlaget førte til tabet af hele Slesvig og Holsten, og den danske grænse blev nu rykket helt op til Kongeå, mens Ribe (landets ældste by) dog forblev dansk. Fra den ene dag til den anden var 1 million mennesker ikke længere knyttet til det danske kongerige.
Oprettelsen af Esbjerg Havn Tabet af de vigtige havne i Slesvig førte hurtigt til oprettelsen og udviklingen af havnebyen Esbjerg. Men det er i dag meget svært at forestille sig hvor chokerende og smertefuldt tabet af Sønderjylland må have været for det danske folk, et folk der umuligt kunne glemme det gamle hertugdømme syd for grænsen.
Nordslesvig tilbage til Danmark Danmark havde held til at holde sig neutral under 1. Verdenskrig, og efter Tysklands nederlag i 1918, førte en folkeafstemning til Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920. Den dansk-tyske grænse fik da sin nuværende placering.
2. Verdenskrig Takket være en hurtig overgivelse og erindringen om den demokratiske deling af Slesvig i 1920, blev den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig forholdsvis fredelig de første par år. Eksporten af især fisk og korn til Tyskland medførte økonomisk vækst i Vestjylland. Indtil 1943 førte den danske regering en gennemført samarbejdspolitik, hvor administrationen af landet fortsatte igennem de gamle ministerier. Arbejdsløse blev opfordret til at melde sig i tysk krigstjeneste, hvilket førte til at 6.000 danskere kom i Waffen SS og sendt til østfronten, hvor 2.000 af dem mistede livet under krigen. På grund af den voksende modstand mod besættelsen efter 1943, den tyske fængsling af hele det danske politikorps og den moralske og helt konkrete støtte til nazisternes ofre, blev Danmark alligevel talt med blandt de allierede sejrherrer efter krigen. Danskerne kan da også være lidt stolte af at langt de fleste af de danske jøder (over 7.000) blev fragtet i sikkerhed til Sverige i 1943 før besættelsesmagten vidste af det.
Fæstningsanlæg langs Vestkysten Flere steder langs Vestkysten kan man stadig se resterne af de gamle tyske fæstningsanlæg, lavet af danske arbejdere under krigen. Faktisk var netop befæstningen af den jyske vestkyst en af hovedårsagerne til Tysklands besættelse Danmark. De sidste par år af krigen levede vestjyderne og de tyske tropper her i konstant angst for en omfattende allieret invasion fra vest.
Fiskeindustrien vokser Efter krigen voksede økonomien støt. I Vestjylland voksede fiskeriet, og især i hovedbyen Esbjerg fyldte søfart og fiskeri meget. Havnen blev ombygget og udbygget i flere omgange, også for at kunne håndtere den voksende transport af containere ind og ud af landet. Fiskeindustrien blomstrede, og nye filetfabrikker og røgerier skød op flere steder. I 60'erne og 70'erne burde rødspætten eller torsken have været Vestjyllands vartegn. Men det kom til at ændre sig. Industrifiskeriet til produktion af fiskemel (især til dyrefoder) havde grebet om sig, fangsten var gået fra 5.000 tons om året i 1950 til 500.000 tons i 1968. Fiskekutterne blev større og større, og de såkaldte supertrawlere dukkede op i 80'erne. EU's bekymring for naturens bæredygtighed i forhold til det voldsomme fiskeri, førte til store nedskæringer i fiskeflåden, og fiskekvoterne på de mest populære fisk blev mindre og mindre.
Olie og vindmøller Vestjylland kom i løbet af 70'erne og 80'erne til at fokusere på andet end fiskeri og søfart. De store oliefirmaer kom til, ikke mindst A. P. Møller - Mærsk, der også er et af verdens største shippingfirmaer. Boreplatformene begyndte for alvor at skyde op ude i Nordsøen i løbet af 80'erne, og nye arbejdspladser med opbygning og vedligeholdelse fulgte med. Men olieeventyret vil ikke vare evigt, Vestjylland er til stadighed på jagt efter nye muligheder, og blandt de kraftigt voksende virksomheder er nu Vestas, en af verdens største vindmølleproducenter. Der er her tale om vedvarende energi – og eksplosiv vækst i branchen, en vækst der forhåbentligt vil komme Vestjylland til gode mange år frem i tiden.
Årstal
13.000-10.000 f.Kr De første bosættelser i Jylland og siden i resten af landet.
4000 f.Kr Udvikling af landbruget, ikke mindst dyrkning af jorden.
950 Ifølge traditionen regerer Danmarks første konge, Gorm den Gamle. Han har dog højst sandsynligt kun regeret over Jylland og Sønderjylland.
960 Harald Blåtand kristner officielt Danmark.
1013 Tyveårigt dansk herredømme over store dele af England indledes af Svend Tveskæg.
1530 Reformationen af den danske kirke er slået igennem. Den officielle tro bliver nu luthersk, protestantisk i modsætning til den katolske kirke.
1658 Ved fredsforhandlingerne i Roskilde tvinges Danmark til at afstå Skåne, som derefter bliver svensk koloni.
1807 England beslaglægger den danske flåde og bomber København. Danmark bliver allieret med den senere taber, Napoleon.
1815 Ved fredsforhandlingerne i Wien opløses Danmarks union med Norge.
1848 Vesterhavsfiskeren Jens Væver opfinder snurrevodet.
1864 Danmark mister i 2. Slesvigske Krig Slesvig til de tyske sejrherrer. Grænsen rykkes op til Kongeå, og Danmark mister de vigtige havnebyer sydpå.
1914 Danmark holder sig neutral under 1. Verdenskrig.
1920 En folkeafstemning bringer Nordslesvig tilbage til Danmark. Grænsen får sin nuværende placering.
1940 Danmark bliver under 2. Verdenskrig besat af Tyskland.
1943 Den officielle samarbejdspolitik med tyskerne bryder sammen. Hele det danske politikorps bliver fængslet.
1968 100-års jubilæum for Esbjergs havn. Beskæftigelsen i fiskeriet er på sit højdepunkt.
1971 A. P. Møller - Mærsk finder Danmarks første produktive oliefelt, Dan-feltet 200 km vest for Esbjerg.
1979 Vestas sender den første vindmølle på markedet.
1992 Produktionen af olie og gas overstiger for første gang Danmarks forbrug.
1997 Musikhuset i Esbjerg, tegnet af Utzon bliver indviet.
2004 Vestas fusionerer med NEG Micon og bliver dermed verdens førende vindmølleproducent.
DRAMATISKE LANDSKABER Vesterhavet har været det dominerende element i formningen af de vestjyske landskaber. Limfjorden i nord skiller Nordjylland fra resten af den jyske halvø, og de gamle fjorde syd for, Nissum Fjord, Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord, ligger nu som såkaldte lagunesøer i rolig forbindelse med flere store åer. Langs hele nordvestkysten ligger landets bedste strande i en næsten lige linje foran digerne fra Ferring Strand i nord til Vejers Strand lige inden Blåvands Huk, Danmarks vestligste punkt. Bag ved kysterne ligger den oprindelige klithede over den sandede jord, flere steder med blandet skov, plantet for 150 år siden for at begrænse sandfygningen ind over markerne.
KYST & DIGER Det er Vesterhavets indhug i kysten der gør at en tysk bunker fra 2. Verdenskrig først kan forsvinde i sandet, blot for siden at dukke op igen ud af det blå. Bunkeren lå oprindeligt højt i klitterne, men havets stadige gnaven af stranden, har trukket bunkeren længere og længere ned. At den pludselig dukker op igen fri af sand, er blot et tegn på at havet bevæger sig endnu længere ind mod land. De menneskeskabte diger langs det meste af Vestkysten beskytter mod yderligere tab af land, men kun delvist. De naturligt høje og robuste klinter behøver tilsyneladende ikke nogen beskyttelse, men sandheden er at flere af dem også giver land til havet hvert eneste år. Således har f.eks. Trans Kirke syd for Bovbjerg Klint længe været prisgivet havets vilje.
MARSK & DIGER Syd for Ho Bugt ved Esbjerg begynder Nationalpark Vadehavet, en unik blanding af hav og land, hvor grænsen mellem de to flytter i takt med tidevandet. Således bliver store områder langs den sydvestlige kyst til tørt land ved lavvande. Længere inde ligger marsklandet, en meget speciel del af kystlandskabet der normalt ikke bliver oversvømmet ved højvande. Hele kysten er af gode grunde domineret af de menneskeskabte diger, der beskytter det flade land mod oversvømmelse. Digerne er også med til at beskytte åerne og deres udløb, ikke mindst Storå der munder ud i Nissum Fjord, Skjern Å der munder ud i Ringkøbing Fjord, Varde Å der munder ud i Ho Bugt, og længere sydpå Kongeå, Ribe Å og Vidå der alle munder ud i Vadehavet. Faktisk er de fleste af åerne ved Vadehavet mere eller mindre reguleret ved hjælp af sluser. Landområderne ved Vadehavet er i høj grad kulturlandskaber. Mange af de fredede områder i syd er centreret omkring såkaldte koger, vandområder beskyttet af menneskeskabte diger. Tøndermarsken er i sig selv et naturligt landskab, men den nyder stadigvæk godt af digernes beskyttelse mod havet.
VINDEN & VANDET Vejret er i sagens natur meget omskifteligt i Vestjylland. Dramatisk, må være et nøgleord, man bør i hvert fald have en regnfrakke med i bagagen, hvis man vil være godt forberedt. Regn er der normalt mest af i vinterhalvåret, mens der kan være rigtig meget sol fra maj til og med august i løbet af en god sommer. Den kraftige blæst ude fra Vesterhavet kan man opleve hele året, og kombineret med væsentlige skift i vejret skal man ikke undervurdere styrken af den. Lad endelig paraplyen blive hjemme og tag regnfrakken med hvis vejret virker uforudsigeligt. Det er ikke uden grund at Vestkysten er så velegnet til windsurfing. Rigtig stormflod (kombinationen af højvande og kraftig storm mod kysten) forekommer måske en gang om året, ofte i vinterhalvåret, og digerne langs kysten giver som regel den nødvendige beskyttelse. En af de største oversvømmelser ved Vestkysten i nyere tid skete i 1981, hvor f.eks. Esbjerg Havn blev helt oversvømmet og der indtraf skader for flere millioner kr. I 2005 var der decideret orkan over Danmark, men det var mest i Nordjylland, hvor der ved Hanstholm var vindstød på op til 166 km/t. Vi skal nok regne med at fremtiden bringer endnu mere dramatisk vejr på hele planeten, ikke mindst på grund af den globale opvarmning og afsmeltning af isen på arktis. De sidste 10 år er havet langs Vestkysten faktisk steget mere end det globale havniveau, hvilket skyldes de specielle nordatlantiske vejrforhold. Til gengæld vil gennemsnitstemperaturen om sommeren i Vestjylland og i resten af Danmark givetvis blive mere behagelig fremover, mens det i Sydeuropa nok bliver lidt for meget af det gode.
FAUNA & DYREBESKYTTELSE Der er et rigt dyreliv langs Vestkysten, ikke mindst i kraft af de utallige trækfugle der kommer forbi forår og tidligt efterår. Nissum Fjord er et vildtreservat hvor der er en stor bestand af fugle året rundt. Her yngler bl.a. grågæs, ænder, klyder, brushaner, snepper og havterner. Tipperhalvøen i bunden af Ringkøbing Fjord er ligeledes et reservat med begrænset adgang for offentligheden. Her findes alt lige fra ænder, gæs, ryler, hjejler, snepper til rovfugle som rørhøge og dværgfalke. I vinterhalvåret kan man være heldig at se vandrefalke og havørne. Vadehavet indtager i sagens natur førstepladsen som det største fugleområde i Danmark. Ved lavvande ligger den blottede havbund som et kæmpestort spisekammer for de glubske fugle. Af samme grund har man valgt at gøre hele den danske del af Vadehavet til nationalpark, netop for at beskytte miljøet i dette meget specielle økosystem. F.eks. er Rømø midt i Vadehavet er et gavmildt sted for dyreinteresserede. Her begynder efterårstrækket allerede i juli, og man kan på en god morgen se langt over 100.000 vadefugle. Desuden byder sandbankerne på sæler der hviler sig i solen, og længere inde på øen er der mange rådyr og harer. Desværre har der også været mange hvalstrandinger på øen, sidst i 1997 hvor 13 store kaskelothvaler endte oppe på kysten.
HEDEN & DE VILDE DYR Af mere specielle landskaber bør man ikke gå glip af de sidste rester af den oprindelige hede i Vestjylland, enten ved Stråsø – eller Klosterhede Plantage vest for Holstebro eller ved Borris Sønderland der er en del af Nationalpark Skjern Å. Kendetegnende for heden er at den sandede jord er dækket af lyng, urter og små buske. Der findes forskellige insekter her, ikke mindst bjergbillen der kan blive ret dominerende nogen steder. Desuden er giftige hugorme heller ikke unormale i dette terræn, men vær nu ikke alt for bekymret for dem, de er ret sky af natur. Man skal være mere opmærksom på skovflåten i det høje græs, den kan videreføre smitte af borreliose eller hjernebetændelse og bør efter at have bidt sig fast fjernes forsigtigt inden for 24 timer.
Inspiration
PÅ FOTOJAGT I NATUREN Det er en anderledes og inspirerende udfordring at gå på fotojagt i naturen. Der er f.eks. mange ligheder i forhold til rigtig jagt: Som regel er det et godt udgangspunkt at stå tidligt op om morgenen, det er vigtigt at falde til rette i omgivelserne, og så er det vigtigt at være opmærksom og åben for alle de muligheder der opstår i løbet af turen.
HVORNÅR? Hvis der er udsigt til godt vejr, opnås den optimale oplevelse ved at stå op lige før solen. På denne tid af dagen kan man være heldig at se verden i et nærmest magisk lys, hvor farverne og kontrasterne skifter fra minut til minut mens solen langsomt stiger. Det kræver selvsagt timing og disciplin at stå op på døgnets koldeste tidspunkt, men på en god dag er det alt besværet værd. Det giver i bogstavelig forstand mulighed for at se verden i et helt andet lys og perspektiv.
VÆR DER PÅ PLETTEN Hvis målet er et af de specielle naturområder i Vestjylland, er det en god idé at overnatte i nærheden, simpelthen for at få så meget ud af morgenstunden som muligt. Man kan selvfølgelig godt vente med at dukke op efter solens fremkomst, men prøv alligevel at komme så tidligt som muligt. De største skift i lys og farve sker de første 2 timer omkring solopgang, efter det bliver verden mere og mere almindelig. Efter klokken 11 er det ved at være tid til at give kameraet en pause – med mindre det er overskyet og lyset derved er jævnt spredt. Om aftenen begynder det varmere, røde lys at dukke frem de sidste 2 timer omkring solnedgang. Så skal man helst være der på pletten for at få nogle gode skud den sidste time, inden det koldere, blå lys for alvor lægger sig som et tæppe over landskabet.
OVERSKYET VEJR KAN OGSÅ VÆRE GODT Faktisk kan let overskyet vejr også være ganske godt. Lyset bliver spredt mere, nogle gange helt perfekt, som i et fotoatelier. Andre farver med væsentligt flere nuancer springer frem i landskabet, og kompositionen mellem lys og mørke bliver unægteligt meget lettere for fotografen. Lyset på en let overskuet dag er normalt også bedst om formiddagen, men man behøver ikke at kaste sig ud af sengen helt så tidligt om morgenen.
PLANTAGE OG HEDE Stråsø Plantage er et meget specielt område med utallige gode motiver, især hvis man i forvejen ved hvor man vil starte. En mulighed er at overnatte i eget telt i nærheden af skoven ved f.eks. Lystbæk. Stå tidligt op og følg stien over Madum Å, fortsæt øst på langs åen og efter en kilometer ligger Sønder Vosborg Hede mod nord.
Eventyret begynder allerede når man træder ud i den kolde morgen. Det er stadigvæk lidt mørkt klokken 6 om morgenen, men det er utroligt hvor meget man alligevel kan se: Det flade land omkring åen, skovens mørke som alligevel ikke er så mørkt når det kommer til stykket, og ikke mindst den åbne hede der byder én velkommen med en særlig duft af lyng og blomstrende buske. Husk på at heden er det oprindelige land her, mens skoven blev plantet for omkring 150 år siden. Netop derfor bliver den kaldt en plantage og ikke en skov, hvilket er meget passende taget i betragtning hvor sammensat landskabet er. Mange af områderne er selvsagt fredede, så vis hensyn. Andre virkelig gode områder er f.eks. Klosterhede Plantage mod nord og Borris Sønderland der er en del af Nationalpark Skjern Å længere mod syd. Borris Sønderland fungerer dog også som militært øvelsesterræn, så der skal turen planlægges nøje i forhold til de skydefrie perioder der bliver oplyst løbende af Borrislejren.
Praktisk Gå ikke for langt væk fra stierne, afstandene er større end man normalt regner med. Hav af samme grund altid et cykel- eller vandrekort i nærheden. Det er for øvrigt ikke alle steder der er dækning for mobiltelefonen.
Fototeknik Gå lidt rundt om motivet først. Landskabsfotografi er ikke til snapshots, tværtimod er det oplagt at tage et stativ med og tage sig god tid. Gå så tæt på motivet som muligt, uden dog at gå glip af noget vigtigt. Det kan godt være at det grønne træ midt ude på heden er smukt, men det er også vigtigt at tilpas meget af hedelyngen er med – også den helt tæt på! Sæt tingene i perspektiv, arbejd med skift i landskabet, træer, buske, grøfter, søer, lys, skygge, alt hvad der nu er at gøre godt med.
KYSTERNE En fotoudflugt ved kysten er på mange måder helt anderledes end ved skoven og heden. Her er perspektivet ved havet unægtelig en hel del mere åbent. Et oplagt motiv er solnedgangen, den er aldrig er helt den samme fra dag til dag. Men prøv f.eks. her at komponere billedet med lidt mere indhold end bare solen og havet. Der er jo også selve stranden – og måske en kæreste der alligevel står og venter. Med mennesker i et landskabsfotografi er det ofte en god idé at bruge blitz. Menneskeskabte bygninger langs kysten er også tit gode til at sætte landskabet i perspektiv. F.eks. gamle badehuse, bunkere, kystsikringsanlæg eller hvad med et fyrtårn eller et par vindmøller i det fjerne? De behøver ikke nødvendigvis at ødelægge billedet, hvis bare de er placeret ordentligt.
FUGLE At fotografere sjældne fugle er meget, meget sværere end man lige skulle forestille sig. Ud over at det som regel kræver et godt teleobjektiv (f.eks. et 200 mm eller længere) og en hel del tålmodighed, så er udvælgelse af tid, sted og placering det helt afgørende. Værnengene og Tipperne i bunden af Ringkøbing Fjord er et af de bedste steder at se fugle i Danmark. Her er også adskillige fugletårne, hvor man kan sætte sig i ro og mag og bare vente. Som altid med dyrefotos er det som regel bedst tidligt om morgenen og sent om aftenen. Men man ved jo aldrig hvornår den store flok af unikke trækfugle lige beslutter sig for at tage en pause … Så det skader heller ikke med lidt held.
VÆRD AT VIDE Det siger sig selv at kameraer ikke bryder sig om vand, men i virkeligheden bryder de sig heller ikke om kulde, især ikke deres batterier. Under længere fotoudflugter om vinteren er det en god idé at medbringe et ekstra batteri i inderlommen for en sikkerheds skyld. Et gammeldags alternativ er at bruge mekanisk fotoudstyr, som f.eks. et Nikon FM2 der fungerer fint uden batteri, det kræver så bare en separat lysmåler.
PS Alle fotos på dette site kan købes i høj opløsning. Kontakt: peter@landscapes.dk
Peter Hovmand (c) 2008 |
